I går kom jeg hjem fra min lille, jah hvad skal man kalde det, hyggetur. Selve turen blev slet ikke som jeg havde planlagt, det endte med at jeg tog afsted en dag før tid, og jeg endte hos min kæreste i stedet for hos min veninde, som vi så begge tog over og festede med, hvorefter vi tog til julebal på vores gymnasium. I al den tid jeg har været af sted, har det gået op for mig, hvor meget jeg egenligt holder af min kæreste, men det er som om at det der "Jeg elsker dig", bare ikke vil komme ud af min mund. Jeg kan godt sige det til andre i en sjov mening, uden at lægge de store følelser bag, men det der med at sige det i alvor til nogen, det har jeg virkelig svært ved. Jeg bliver selv skræmt, hvis folk sige det til mig "for tidligt", imens de er helt alvorlige.
Men det er virkelig trælst, selvom jeg rigtig gerne vil sige det til ham, tør jeg ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg er skræmt eller hvad der holder mig tilbage.
Hej, og tak for kommentaren på min blog. Jeg er faktisk i behandling, og har været det i ca. Et år. Men det at blive indlagt har ikke altid den bedste effekt, selvom det havde det med din veninde. Jeg har venner med samme sygdom som jeg, som blot er blevet mere syge af at være indlagt. Men tak for dit råd ellers :)
SvarSletTak for din kommentar på min blog. :-)
SvarSletJeg er rigtig glad for at du skriver det, og du har jo ret. Fuck dem! ;-)
Jeg er også glad for at jeg i det mindste sagde noget... Tak :-) Og godt nytår! <3